Bassinfysioterapi 2020

Kurset tilstræber gennem praktisk og teoretisk undervisning at videregive den nødvendige grundlæggende viden om bassinfysioterapi som danner basis for den gode bassinfysioterapeuts praksis.

Sted: Horsens og Ringe
Dato: 1. del Fredag den 25. sep.
Tidspunkt: Kl. 9.30
Pris: 4950 kr.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2020

Ide og formål
Dansk Selskab for Bassinfysioterapi ønsker at uddanne fysioterapeuter til at arbejde optimalt i vand. Kurset tilstræber gennem praktisk og teoretisk undervisning at videregive den nødvendige grundlæggende viden om bassinterapi som danner basis for den gode bassinfysioterapeuts praksis. Formålet er at udvikle den enkelte kursusdeltager som bassinfysioterapeut.

Kurset indeholder både teoretisk og praktisk undervisning, hvor det teoretiske vil blive afprøvet i vandet. Vi forventer derfor, at du på kurset er aktivt deltagende i vandet.

Første del af kurset

Fredag den 25. september kl. 9.30 - 18.00 og lørdag den 26. september 2020 kl. 9.00 - 16.45 i Horsens.
Anden del af kurset
bliver afholdt lørdag den 23. januar 2021 kl. 9.30-17.15 i Ringe.

Instruktion i vand

Formålet med kurset er, at kursisterne kan:

  • Lære at udnytte vandets egenskaber til at arbejde optimalt i vandet.
  • Analysere bevægelser og øvelser i vandet.
  • Få kendskab til vandets fysiologiske påvirkninger på kroppen
  • Kurset er ikke en "øvelsesbank", men formået er i stedet at være at forstå og udnytte vandets egenskaber for derigennem at kunne analysere og udvikle målrettede og velbegrundede øvelser og aktiviteter til træning i vand.

Indhold

  • Teoretisk gennemgang og praktisk afprøvning af vandets fysiske egenskaber, herunder de hydrodynamiske principper.
  • Det hydrostatiske tryk og den fysiologiske påvirkning af kroppen ved ophold i vand.
  • Brugen af vandets egenskaber i styrke- og konditionstræning samt bevægelsestræning.
  • Balance og stabilitetstræning.
  • Introduktion til koncepter i vand samt inspiration fra div. metoder, herunder: Halliwick-konceptet, Bad Ragaz-Ringmetoden, Burdenko-metoden, Ai Chi, Slow Walking og Watzu-afspændingsmetode.
  • Aquajogging og modificeret Deep Water Running.
  • Hensigtsmæssig støtte i vandet.
  • Analyse af muskelarbejdet i vand ift. opdriften.
  • Kontraindikationer, hygiejnekriterier, redningsplaner og arbejdsmiljø omkring et bassin.
  • Der vil også være en forberedelsesopgave til den tredje kursusdag i januar.

Kursusprogrammet og bogen ”Bassintræning” vil blive tilsendt inden kursets opstart.

Medbring: Shampoo, sæbe og badetøj.

Undervisere: Bodil Føns Knudsen mm.

Undervisnings-steder
1. og 2. kursusdag:

Vital Horsens, Centrum for Sundhed og Træning
Langmarksvej 85G indgang Vest
8700 Horsens

3. kursusdag:
MidtFyns Fritidscenter
Søvej 34
5750 Ringe

Offentlig transport til Ringe:
Tog:
Der går tog fra Odense til Ringe. Fra togstationen er der 770 m.
På førstedelen af kurset kan der evt. koordineres ift. opsamlingssteder til 2. del af kurset.

Yderligere oplysninger fås hos Bodil Føns Knudsen: admin@bodilfoens.dk

OBS. Du skal være medlem af Selskabet for at kunne deltage på vores kurser. Du kan tilmelde dig her på hjemmesiden via "Indmeldelser". Et medlemskab koster 400 kr. om året.

Tilmelding senest den 1. september 2020.

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.