Cognitiv temdadag

Fredag d. 10. september samlede vi 20 glade fysioterapeuter i Aarhus. Vi blev udfordret med kognitiv mental træning – funktionel hjernetræning, både på land og i vand.

29.09.2021

Når der arbejdes med funktionel hjernetræning, så er det vigtigt at arbejde med mange forskellige elementer. Et element kan være at ændre de kendte øvelser en smule, så øvelserne bliver udfordrende på en ny måde. Det kan også være, at vi som terapeuter i højere grad ændrer rækkefølgen af øvelserne i vores prorgram eller sætter højere krav til deltagerne om at udføre en øvelse på en ”ulogisk” måde.

Et konkret eksempel i vand:

Dine deltager sidder på spaghettien – som var den en gynge. Ved at strække samme arm og ben frem vil det være en øvelse primært med fokus på balance. Hvis man derimod arbejder med modsatte arm og ben vil det i stedet være en øvelse, som i højere grad arbejder over hjernebjælken, og derved bliver en øvelse med fokus på koordinering – men forsat med et balance-element i sig.

Et konkret eksempel på land:

Stå i en cirkel og kast en blå bold rundt mellem jer. Når bolden kastes, siges sit eget navn. Tag dernæst en gul bold med i legen. Når den gule bold kastes, skal du sige navnet på den, som skal modtage bolden. Til sidst tages en rød bold med i spillet, når du kaster den røde bold, skal du sige, hvem bolden skal afleveres til.

-Og tilsæt gerne flere end en bold af hver farve