Emils historie fra bassinkanten
Emil Hyllested, der er underviser på vores kommende temadag "lindrende tilgang i bassin til palliative patienter" i marts måned, har tidligere delt sin bassinhistorie her op siden. Du kan genlæse historien her: Samt læse flere historier fra bassinkanten under "Fagligt".
Min succeshistorie er, at jeg i forbindelse med at være fysioterapeut i palliativt team på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har opstartet et bassinhold for primært mine ambulante patienter. Det gjorde jeg efter et skifte hertil fra Herlev Hospital, hvor jeg havde startet brug af bassinet til samme patientgruppe.
Jeg oplever, at bassintræningen giver mine patienter utroligt meget livskvalitet og glæde. Nogle kommer for træning af en specifik funktion, de fleste for at mærke at deres krop stadigvæk rummer potentialet for at tilbyde dem positive oplevelser...
Det er sjældent at det der foregår i bassinet med mine patienter, er regulær holdtræning. Vores bassinterapi er individuelt tilpasset, nogle har behov for afspænding, andre balanceøvelser. Og igen, så er der dem der bare har behov for at lave noget der minder dem om ikke at være syge.
I virkeligheden tror jeg faktisk at selve det at være i vandet gør en forskel.
Og det virker, diagnoserne er irrelevante og mange. Alle jeg har haft i vandet, har en eller anden positiv ting at melde tilbage.
F.eks har jeg én patient, der efter hun er begyndt til bassintræning en til to gange ugentligt, har reduceret det smertestillende behov betydeligt, samt fået bedre funktionsevne i en grad, så hun nu selvstændigt på egen hånd har taget bussen ind til en aftale i byen, og hjem igen.
Mine patienter og jeg ville ikke undvære bassinet for noget i verden.
Mvh.
Emil Hyllested
Fysioterapeut og lymfødemterapeut
Palliativ, Med afdeling p20