30 års jubilæum for Englands bassinfysioterapeuter

I anledningen af de engelske bassinfysioterapeuters 30-års jubilæum, afholder de en bassin-konference den 31. aug.-1. sep. 2019. Konferencen får deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, Ina Lesager og Nina Bertelsen samt tidligere bestyrelsesmedlem Bodil Føns Knudsen.

30.04.2019

I anledningen af ATACPs 30 års jubilæum, afholder de engelske bassinfysioterapeuter en 2-dages konference den 31. aug-1. sep. 2019 tæt ved London, ca. 30 min. fra Gatwich og Heathrow.

Vi har tidligere haft besøg af 2 bestyrelsesmedlemmer fra ATACP (Aquatic Therapy Association of Chartered Physiotherapists) ifm. vores temadage, hvor Sarah Wratten underviste i Ai Chi og Jacqueline Pattman underviste i oktober 2018 på den neurologiske temadag.

ATACP afholder konference under temaet "Wave of Research leading the way forward", hvor de forsøger at linke evidensen til den kliniske praksis. Der er både nationale og internationale talere, herunder Dr. Bruce Becker fra USA, Sophie Heywood fra Australien, Ben Waller fra Finland og Louise Carrol fra Irland. Udover de teoretiske oplæg er der også praktiske demonstrationer i den opvarmede udendørs pool.

Konferencen får deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, Ina Lesager og Nina Bertelsen samt tidligere bestyrelsesmedlem Bodil Føns Knudsen. Bodil har tidligere deltaget i ATACPs 25-års jubilæums-konference, hvilket var en stor inspiration. Du kan læse om hendes oplevelser her på hjemmesiden under Fagligt eller ved at klikke her.

Hvis du også er interesseret i at deltage i konferencen, er du velkommen til at kontakte Ina eller Nina eller på selskabets mail: dsfbassinfys@outlook.dk

Du kan læse mere om konferencen på deres hjemmeside: https://atacp.csp.org.uk/events 

eller downloade deres PDF-poster ved at klikke her: