UK Aquatic Therapy Conference 2014

Det engelske Aquatic Therapy Association of Chartered Physioterapist (ATACP) fejrede 25 års jubilæum med en stor Aqua-konference på DMRC Headley Court i Epsom den 1. – 2. november 2014.                                                                                                         Bestyrelsesmedlem Bodil Føns Knudsen deltog i konferencen og har skrevet følgende artikel om konferencen, der bl.a. omhandler vandets fysiologiske aspekter, deep water running samt respirationstræning i vand.

DMRC Headley Court er militærbase for rehabilitering af soldater, så vi ca. 130 bassinfysioterapeuter blev eskorteret i grupper mellem de forskellige bygninger. Stedet råder over et varmtvandsbassin og et større almindeligt svømmebassin med både lavt og dybt vand.
Weekenden satte først og fremmest fokus på fysiologiske aspekter ved bassinfysioterapi ift. til forskellige målgrupper ved at have inviteret Dr. Bruce Becker fra the National Aquatics & Sports Medicine Institute Research Team ved Washington State University, USA som gennemgående foredragsholder over de to dage. I den opsummerende slide fremhæver Becker:

Vandtemperatur og varighed
Det nyeste for mig var Beckers overvejelser ift. vandtemperatur og opholdstiden i vandet, hvis der skal være bedst mulig påvirkning af balancen mellem parasympaticus og sympaticus komponenterne. Det mest effektive er spa-badets temperaturer på 38,5 – 38,9 grader, som giver mulighed for kunne opholde sig 45- 60 minutter i ”hang out” med vennerne. Samme effekt kan ikke opnås ved temperaturer på 31 grader eller kropsneutral temperatur. Han gav et par traumecase stories om meget positiv effekt på yngre personers svære smerter ved at opholde sig i lodret stilling i vand ved spa-temperaturer.  

Følgelig tænker Bruce Becker i anvendelsen af både ophold i vand ved spa-temperaturer og træning i bassiner med ca. 32 grader eller almindelig svømmehals-temperatur. Hvis vandet skal have sin regulerende indvirkning på kroppen er træning med en varighed på 30 minutter efter Beckers opfattelse også for kort tid. Dette gav i kaffepauserne anledning til at høre om kollegaernes forskellige rammer og vilkår. Et par af de private bassinfysioterapeuter oplyste, at de ud fra evidens netop tilbød træningsseancer af 45- 60 minutters varighed og 2–3 gange ugentligt. En offentligt ansat terapeut konstaterede, at hospitalets tilbud i varmt vand til flere målgrupper ikke længere lever op til den anbefalede kliniske standard efter sparerunder.

Deep Water Running
Den anden hovedtaler var Dr. Gary Killgore fra Linfield Collega i Origon, USA. Han forsker indenfor Biomechanics and Exercise Physiology. Han gav teoretiske indlæg om ”Deep Water Running and biomechanics in water” og ”Shallow water running kinematics and performance enhancements drills”. Han stod også for 2 seancer i vand, hvor 15 fysioterapeuter hver gang kunne være aktive i det store bassin.
Indenfor bassinfysioterapi i Danmark er løb på dybt vand præget af kurserne med Burdenko, som anvender en opret løbestilling. Hvor Killgore ud fra løbeanalyser i vand under ”laboratorie forhold” er nået frem til en let foroverbøjet kropsholdning med neutralt hoved, og hvor tibia ikke kommer foran knæet i løbet. Endvidere er hans anbefalinger på armtagene anderledes. Der anvendes løbeveste og specialsko. Sidstnævnte er gennemtænkte med ”finner på siderne” (stabiliserende og fremmer ligheden med løb på land) og skridsikkerhed ved træningsaktiviteter på bassinkanten. Videoklip fra træning med atleter, viste en tilrettelæggelse med et mix af træning i vandet og bl.a. styrketræningsudstyr på land. Killgore er kendt for plyometrisk træning (eksplosiv træning) – så der er fuld gang i en legende træning med medicinbolde og spring fra kanten. Det er dokumenteret, at der kan trænes mere effektivt på denne måde og samtidig restitueres der hurtigere.

Inspirationstræning samt stress-fraktur
De to amerikanere er helt enige om, at topatleter har brug for at få trænet deres inspiratoriske muskler, hvilket helt naturligt foregår i vand som følge af det hydrostatiske tryk og er dermed et alternativ til cykling med maske. Derudover har Killgore i flere år beskæftiget sig med forebyggelse af stress-fakturer hos løbere. Det er dokumenteret, at træning i vand kan forebygge stress-frakturer. I praksis har det vist at enkelte løbere har opnået hurtigere heling af frakturer ved at træne dagligt i vand. Bruce Becker fortalte i forlængelse af dette at have forsøgt at rejse fondsmidler til et dyrestudie af stress-frakturer; men stadig uden held.

Fysioterapeutiske indlæg
Konferencen bød også på demonstration af træning med 2 soldater ved terapeuter fra den engelske undervisergruppe, hvor der undervejs blev refereret til Halliwick, Bad Ragaz, og Ai Chi. Enkelte bassinfysioterapeuter havde indlæg. Sarah Wratten fra Headly Court præsenterede et studie om Ai Chi i træningen af 50 soldater, som har haft kroniske rygsmerter i mindst 1 år. 85 % oplevede det meget brugbart og 30 % oplevede færre smerter samt ikke mindst hele 92 % oplevede, at de slappede bedre af.   
Fysioterapeut og Ph.d, Heather Epps fortalte om forskelle på børn, teenagere og voksne i træning og dernæst hvilken betydning det får for træning i vand. Et indlæg med mange referencer, som jeg skal have dykket mere ned i. Endelig sluttede Stephanie Carey af med et indlæg om lumbal discectomy, og hvilken rolle vandet har og burde have i rehabiliteringen af denne gruppe. Hun fremhævede en bekymring over, at for mange ikke fik tilbudt tilstrækkelig rehabilitering i sub-akut fasen, hvor angsten for smerter fylder for mange, når coping med smerter på lang sigt er en vigtig faktor for mange af dem.  

Konferencens slutbemærkninger handlede om fremtidig forskning ift. vand og det komplekse i smerte og hverdagsliv, herunder betydningen af at være mere fysisk aktiv i vand end på land samt ikke mindst bedre søvn.

Bodil Føns Knudsen, 2014.