Hygiejne og sygdomsrisici

Hvilke krav er der til badeanlæg, vandkvalitet og hygiejne?

Hygiejnekriterier 

Ved arbejde i vamtvandsbassiner er der ofte strengere krav til hygiejnen og det er også terapeutens ansvar at opretholde de høje krav og den gode vandkvalitet. Et ofte stillet krav er fx at der ikke er nogen smykker eller make up af nogen art i vandet. Vær derfor obs. på de stilne hygiejnekriterier i bassinerne.

Sundhedsstyrelsen udtaler, at kravet om afvaskning uden badetøj ikke kan fraviges pga. blufærdighedshensyn.

For at forebygge smitterisiko er det generelt vigtigt, at alle badende overholder almene hygiejne- og baderegler.

Udvalgte absolutte kontraindikationer for at benytte svømmebade

Derudover er der her nogle udvalgte forhold, der er en absolut kontraindikation for at benytte et bassin.

  • Personer der lider af Smitsomme sygdomme (diarresygdomme, øjenbetændelse, ørebetændelse og betændelse i huden) må ikke anvende badeanlæg.
  • Infektioner, herunder urinvejsinfektioner
  • Specielt må personer med hepatitis A (smitsom leverbetændelse) i den smitsomme fase ikke bade, da de udskiller virus i afføringen, mens personer med andre typer af leverbetændelse, hepatitis B og C gerne må bade.
  • Kendt MRSA
  • Sår
  • Kraftig menstruation
    Menstruation: Ved badning under menustration bør tampon anvendes for at begrænse mængden af organisk materiale til vandet. Kraftig menstruation er dog en absolut kontraindikation.

HIV positiv. Sundhedsstyrelsen anser det for usandsynligt, at personer, som er HIV positive eller har AIDS kan smitte andre personer via svømmebade.

Ang. Kemoterapi:
Lavdosis kemo-præparater (fx Xelodea eller Methotrexat) bør først indtages efter bassintræningen.
Højdosis kemo-præprarater er kontraindiceret i de første fem døgn før bassintræningen.

Obs. Til gengæld vil svømmere med nedsat immunforsvar være i større risiko for at få en infektion. Derfor bør bassintræning kun foregå efter en lægefaglig vurdering (gælder fx både AIDS og cancer).

Fodvorter og fodsvampe
Personer med fodvorter eller fodsvamp må kun benytte badeanlægget, når de er under behandling for den pågældende sygdom. Der bør benyttes badesko hen til bassinet og i vådområdet, da det kun er i vandet, der ikke forekommer smitte.

Plaster og tape
Det frarådes generelt at benytte unødige plastre, da løsrevne plastre stopper bassinafløb.
Der skal desuden tænkes på, hvad plastrene dækker over eller om fx såret er kontraindiceret for at benytte bassinet. Decideret bassinplaster kan dog overvejes, hvis det skal dække fx en sonde.
Kinesiotape, der har været på huden i en længere periode har desuden et hygiejnisk aspekt. Der er her forskellige hygiejnekriterier i bassiner, hvor antallet af brugere af bassinet også bør overvejes samt kontrollen over af- og påsætning af nyt kinesiotape.

Medicinplaster som fx smerteplaster frarådes helt af sikkerhedsmæssige årsager i varmtvandsbassiner. Hvis plasteret ikke er godkendt til brug i spa og under varmepuder, vil der være en risiko for, at de virksomme stoffer i medicinen frigives på én gang ved højere temperatur på huden under ophold i bassinet. Ved fx en lav kropsvægt kan det give en sløvende og respirationshæmmende virkning.
Det anbefales i stedet, at man kan skifte smerteplasteret i forbindelse med bassinbesøget.

Overvejelser
Ved ophold i vand sker der en række fysiologiske påvirkninger på kroppen, der kan give nogle overvejelser om, hvorvidt en borger bør gå til bassintræning. Derfor er det vigtigt at være informeret om de fysiologiske påvirkninger på kroppen ved bassintræning ved en række sygdomme.

Kilder:

Fx side 61 i Vejledning om kontrol med svømmebade, 2020, se nedenfor for link.

Desuden findes yderligere en beskrivlse i bogen: Bassintræning (2016) af Bodil Føns Knudsen, Fysio Munksgaard. 

Sundhedsstyrelsen har på deres hjemmeside www.sst.dk også udgivet materiale om badning i svømmebassiner for personer med særlige lidelser.

Hvis du har brug for nærmere information om vejledningen er du velkommen til at kontakte tidligere bestyrelsesmedlem Bodil Føns Knudsen.

 

Vejledninger omkring svømmehaller

Miljøstyrelsen har udgivet følgende publikationer omkring vandkvalitet, hygiejne og baderegler:

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

Miljøstyrelsens nye bekendtgørelse om krav til vandkvalitet trådte i kraft juni 2016. Det er BEK nr. 918 af 27/06/2016 der pt. er gældende.

Desuden findes "Vejledning om kontrol med svømmebade 2020", hvor du bl.a. kan læse en generel beskrivelse af svømmebade. Her kan du bl.a. finde information om drift, kemikalierne i vandet, hygiejnen og baderegler.

"Vejledning om kontrol med svømmebade 2020"

 

Fagligt